Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Idræt og bevægelse på skemaet

Valhøj Skole har siden 2009 været Rødovre kommunes idrætsskole. Formålet med skolens idrætsprofil er, at fysisk aktivitet, idræt og bevægelse indgår som en naturlig del af alle elevers skolegang.

Vi har både bevægelse med og uden fagligt indhold på skemaet. Desuden er der flere gange om året arrangementer med fokus på fællesskab og fysisk aktivitet for hele skolen. Vi holder Valhøjs Olympiske Lege i august/september, Klubbernes Dag sidste onsdag i september, Skolernes Motionsdag op til efterårsferien, juleturnering i december og aktivitetsdag i juni. Derudover deltager udvalgte klassetrin fast i forskellige idrætsstævner som Skole OL Atletik, Skole OL bowling, floorball, kidsvolley mm.

I indskolingen har vi bevægelsesbånd på skemaet og motorisk træning for de nyeste skolebørn. Vi tilbyder generel motorisk træning til alle elever i indskolingen og specifik motorisk træning til elever i 0. klasse med motoriske vanskeligheder. På den måde arbejder vi på, at alle elever der går i 0. klasse på Valhøj Skole har de bedst mulige motoriske forudsætninger og dermed et godt udgangspunkt for trivsel og læring i skolen

I 4.-5. klasse er der ekstra timer på skemaet til faget idræt.

Derudover har Valhøj skole en idrætslinje fra 7.-9. klasse, hvor vi tilbyder træning to gange om ugen i skoletiden på fem idrætsspecifikke linjer og én generel.