Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem kan søge

  • Eleven skal være 6. klasses elev i optagelsesåret
  • Eleven deltager i kampe/konkurrencer på højest mulige sportslige niveau i klubben
  • Eleven træner minimum tre gange om ugen på optagelsestidspunktet
  • Eleven skal have deltaget i én prøvetræning inden ansøgningsfrist
  • Eleven skal udvise almindelige skolefærdigheder
  • Eleven skal have en positiv indstilling og vilje til både skolearbejde og målrettet træning

Efter ansøgningsfristen vil et udvalg bestående af idrætskoordinator, trænere, lærere og ledelse vurdere ansøgningerne ud fra sportslige og pædagogiske hensyn. 

Herefter bliver udvalgte ansøgere sammen med deres forældre indkaldt til en samtale. Samtalerne tager udgangspunkt i sportslige og skolemæssige forhold samt ansøgers baggrund for at søge om optagelse.

Når alle samtaler er gennemført foretager skolens leder den endelige udvælgelse, jf. §45, stk. 2. Udvælgelsen foretages ud fra en helhedsvurdering, hvor der bl.a. tages højde for:

  • Ansøgerens sportslige niveau
  • Elevens indstilling og overskud til både skole og øget træningsmængde
  • Elevens forståelse og ansvar for rollen som idrætsudøver under uddannelse
  • Elevens bopælskommune
  • At klassen så vidt muligt afspejler det brede idrætsliv i kommunen
  • At der er plads til 24 elever i idrætsklassen